Intervaltræning

Intervaltræning

Intervaltræningen er om torsdagen og vi mødes kl. 17.00 ved Hallen.

Der vil som tidligere være mulighed for at løbe to forskellige typer intervaller ved nogle af træningerne. Den ene type intervaller er rettet mod udvikling af kondition og er karakteriseret ved mellemlange intervaller med høj intensitet og relative lange pauser. Disse intervaller er orienterede mod de løbere, der har fokus på eksempelvis en god 5.000 m tid ved et løb i sommer halvåret. Den anden type intervaller / tempoture er mere orienteret mod udvikling af udholdenhed og er kendetegnet ved længere intervaller med ”komfortabel hård” intensitet og relative korte pauser mellem intervallerne. Denne type træning vil specifik være for løbere der skal løbe halv- eller helmaraton i de kommende måneder. Der er intet i vejen for skifte mellem de to typer fra gang til gang, afhængigt af den enkelte løbers øvrige træning og dagsform. Her finder du Paceskema, hvor du kan se hvilken fart DU skal løbe med.

For at finde det tempo DU skal løbe dine intervaller i anbefaler jeg at gå ind på motionsplan.dk Og taste den reelle konkurrence tid ind for 5/10 km (Den tid du reelt kan løbe distancen på og ikke den tid du ønsker eller arbejder på at opnå) Der finder man bla. også tempo for Marathon pace – Tempo ture – Repetitions intervaller og Roligt tempo.


God træning fra


Træner teamet i LIF Løb&Motion